VORES UDVALGTE GRØNSAGS- & FRUGT SORTER

Vores grønsager og bær høstes hver morgen, og sælges samme dag i gårdbutikken. Når ærterne er klar, er du velkommen til at tage familien med til en hyggelig pluk selv dag. Ærterne sælges naturligvis også i poser i gårdbutikken.
Med til Peterslyst hører der 17 ha, hvoraf de 14 er blandet sand- og muld jord der kan dyrkes. På dem dyrker vi grønsager, bær og forskellige kornafgrøder. De sorter vi dyrker har vi valgt ud fra bla. smag, udbytte og modtagelighed overfor sygdomme.
ærter

i gårdbutikken:
juli

UTRILLO ÆRTER

Vi har valgt Utrillo ærter fordi det er en saftig, sød og smagsfuld ært. Vi sår vores ærter over flere uger, på den måde sikrer vi os at ærterne bliver spiseklare over tid, og ikke bliver for store og grove. Vi har friske og lækre ærter gennem hele juli.

Ærter har et højt indhold af proteiner og fibre, og næsten ingen kalorier. Ærter har et højt indhold af B- og C-vitaminer og er lækre både friske og som frosne til senere brug.

Vi sprøjter naturligvis ikke vores ærter, så du kan bruge de friske saftige bælge direkte i salaten. Nybælgede sprøde ærter er en af sommerens danske delikatesser!

Danske kartofler

i gårdbutikken:
juni - aug

ARIELLE KARTOFLER

Vores mål er at vi altid er klar med de første nye danske kartofler til grundlovsdag. Arielle er en tidlig kartoffel sort, velsmagende og sprød. Den er lys gul i farven og har en meget fin smag.

Kartofler er en af de grønsager der mætter bedst, og som har en stor næringsværdi. Sammenlignet med pasta og ris, har kogte kartofler et lavt energiindhold.

Kartofler har rigtig mange anvendels muligheder - kolde i salater, eller varme som hovedret eller tilbehør.

Spørg i gårdbutikken hvis du mangler inspiration til nye retter med kartofler!

Flavia - lækker sommer kartoffel

i gårdbutikken:
juni - aug

FLAVIA KARTOFLER

Som noget nyt i 2016 prøver vi Flavia. Vi har fået den anbefalet, både som en meget tidlig sort, men også som en kartoffel med en meget god spisekvalitet, velsmagende og sprød.

Brug den kold eller varm, stegt eller kogt, det er en kartoffel med mange anvendelsesmuligheder.

Spørg i gårdbutikken hvis du mangler inspiration til nye retter med kartofler!

Danske Solist kartofler

i gårdbutikken:
juni - aug

SOLIST KARTOFLER

Endnu en ny sort på gården. Solist er en dejlig, og tidlig kartoffel, ensartet og rundoval. Sorten har fast lysegul kød, med tyndt skind og er meget smagfuld. Den perfekte forårs og sommer kartoffel, der er god til grillmad.

Spørg i gårdbutikken hvis du mangler inspiration til nye retter med kartofler!

Smagfulde danske Jordbær

i gårdbutikken:
juni - juli

JORDBÆR

Vi sælger søde, saftige, friske, røde og frisk-plukkede jordbær hele sæsonen. Vi starter i begyndelsen af juni, og slutter i juli. Den jordbærsort vi bruger på Peterslyst er en krydsning mellem flere arter.

Jordbær indeholder mere c-vitamin end citroner og appelsiner, og indeholder desuden b-vitamin, kalium og fibre

Dejlig marmelade og limonade fra Sorring Bær

i gårdbutikken:
maj - okt

LIMONADE & MARMELADE

Lækker hjemmelavet Limonade og marmelade fra Sorring Bær, med den gode naturlige frugtsmag.

Saften til limonaderne koger de selv på gammel manér, der kan derfor være bundfald af frugtpulp i flaskerne.

Sorring Bær producerer marmelade uden kogning, der giver en skånsom behandling af råvarerne. Marmeladen tappes manuelt og glassene lukkes i hånd, hvert eneste glas marmelade nøje kontrolleret inden det pakkes.

X